Om at presse sig selv, og blive presset

Følg angsten og jeg i en måned

Jeg fik den her åndssvage/geniale idé da jeg skulle sove en aften.
Jeg er, eller rettere er blevet en af de mennesker der lige vender hele verden inden man skal sove.
Det er lidt en ulempe, fordi mine mange tanker kan holde mig vågen længe, hvilket de så gjorde den her aften. Andre gange kan det være en fordel, fordi jeg husker bedst inden jeg skal sove, det er som om min hjerne nærmest kan huske alt der nogensinde er sket. Jeg får de bedste åbenbaringer inden jeg skal sove, og jeg kan for eksempel komme i tanke om, klokken 23 når jeg skal i sove, at jeg skal huske at finde en oplader frem til min far, hvilket et eller andet sted er ret praktisk. Eller at jeg skal huske min søster på at hun skal huske et eller andet til skolen, så står jeg op igen, og skriver en seddel, og så kan jeg endelig falde i søvn.

Nå, tilbage til den her aften. Jeg kom en på idé at det måske kunne være meget spændende, at følge angsten og jeg i en måned. Det ville måske give et meget godt billede af, hvor meget den kan fylde nogle dage, mens den andre dage nærmest ikke er der.
Hvorfor lige i en måned? Jo, jeg tænkte det var meget oplagt, da vi går ind i en ny måned nu her, og så ville jeg ikke kunne holde et projekt kørerende i længere tid.
Det er ikke fordi det bliver helt vildt stort, jeg tænkte bare på små korte sætninger hver dag, om min dag og hvordan den har været ansgtmæssigt, som jeg så vil samle i et indlæg herinde, hvor jeg bare opdaterer.
Det er måske ikke hver dag jeg får lagt noget op, men jeg vil prøve at skrive noget ned hver dag, på min mobil, og så ligge det op når overskuddet og tiden er der.

Det kunne både være et sjovt projekt for mig, og en udfordring om at sætte et par ord på hver dag i en måned. I forvejen skriver jeg en slags “Angst dagbog” kan man vidst godt kalde det.
Det var noget jeg startede med min daværende kontaktperson tilbage i 2014 eller 2015 vil jeg tro.
Jeg skrev mere eller mindre hver dag, hvordan min dag havde været angstmæssigt, det var mest for at hun kunne følge med i, hvordan jeg havde det, men jeg kom til at holde af det, og samtidig blive glad for at sætte ord på dagen og mine tanker. Senere hen kom der også en smiley skala med, hvor jeg skulle/skal lave en smiley der passer til min dag.
Jeg har cirka 4 fyldte notes bøger liggende, med tanker, og det bliver nok ret fedt at læse i en dag.
Men lige i øjeblikket er det ikke altid jeg kan overskue at skulle skrive hver dag, og så i hånden, så jeg har lige holdt en pause med det, men har genoptaget det, bare ikke hver dag.
Jeg kan klart bedre lide at skrive fra computeren eller mobilen, så det her er måske en oplagt mulighed for at slå de to ting sammen til en.

Men hvad tænker i? Jeg gør det nok uanset hvad, da jeg synes det kunne være ret sjovt, og samtidig kunne det måske gavne andre på en eller anden måde? Måske med mere forståelse, eller hvad ved jeg.
Jeg starter fredag den 1. april, og det er ingen aprilsnar ;P
Jeg laver nok det endelige indlæg fredag eller lørdag, og så tænker jeg at jeg opdaterer det hver eller hver anden dag, og så skal jeg nok huske lige at skrive det på facebook.
Jeg vil samtidig prøve at lave nogle indlæg her på bloggen, udover det her lille projekt, men det afhænger meget af mit overskud.

Jeg håber i synes om idéen, og jeg er åben for ændringer eller tilføjelser, hvis i har nogle, bare smid en kommentar her, eller på facebook.
Jeg må hellere lige sige at hvis I laver en kommentar herinde, så vil jeg kunne se den med det samme, men I vil ikke selv kunne se den før jeg har godkendt den. Mange bliver forvirret over det, det samme gjorde jeg, men nu ved i det i hvert fald 🙂
Angsten og jeg ønsker jer en dejlig onsdag.

wpid-wp-1438333522844

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at presse sig selv, og blive presset