Om at presse sig selv, og blive presset

Det er vejen frem!
At presse sig selv,- men på en blid måde. Det er svært at finde en balance mellem at presse sig selv for meget og presse sig selv for lidt, og jeg hælder nok for det meste til at presse mig selv for lidt. I perioder presser jeg mig selv meget, mens i andre gør jeg næsten ikke, og det er egentlig også okay, der skal være plads til at mærke sig selv og sine behov.
Jeg er faktisk bare glad for at jeg er nået dertil, hvor jeg kan arbejde med angsten, finde et kompromis, og presse mig selv lidt, så jeg i sidste ende får noget ud af det.
Det kræver tid, arbejde og kontrol at nå dertil, hvor man kan begynde at arbejde med at presse sig selv og angsten. Vejen virker tit umenneskelig lang, men det vil være en sejr når man når i mål.

Lige i øjeblikket føler jeg at jeg både er presset, og presser mig selv. Jeg vil mene der er en forskel.
Når man er presset, er det noget man som ofte ikke selv kan styre, fx hvis man skal nå at lave en gave til en fødselsdag.
Man kan godt “aflyse” det, men man vil virkelig ikke, fordi man ikke føler man kan.
Når man presser sig selv, er det noget du selv har kontrol over, og du kan derfor bedre “aflyse.”
Jeg presser mig selv i øjeblikket, fordi jeg er ved at arbejde mig hen imod at starte i skole. Jeg presser mig selv til at komme ned på skolen, selvom jeg måske er tæt på at gå i panik i bilen på vej derned, jeg presser mig selv, fordi jeg tager et sted hen jeg ikke er vant til, og derfor ikke er tryg ved.
Jeg presser mig selv, fordi jeg ved der vil være nye mennesker der, og at jeg gerne vil passe ind og give det bedste indtryk.
Jeg føler mig presset af at min lillesøster skal konfirmeres om 2 måneder (Åh pyh, at sætte ord på det får min hjerte til at banke ret meget hurtigere.) og at jeg skal være klar, det er ikke et valg om at “aflyse.”
Jeg presser også mig selv, med det projekt jeg er i gang med, og det er helt okay, for jeg ved at jeg får enormt meget ud af det når jeg når i mål.
Jeg ved at dette projekt giver mig mere end det i sidste ende kræver, og jeg glæder mig enormt meget til at dele det med jer andre.
Jeg blotter mig langt mere end jeg endnu har gjort, og jeg er knap så selvsikker i min snak, som jeg er her på bloggen, men det er okay. Alle nye ting er svære.

Jeg smitter ikke,
-men det gør tabu